Hvad er et menneske?, det er der ikke ret mange af de moderne mennesker der beskæftiger sig med, selvom det burde være vigtigt for alle. Krishnamurti sagde: at det sidste mennesket er interesseret i er at lærer sig selv at kende. Hvad er et menneske? – det beskæftigede Søren Kierkegaard sig med og måske også Dostojevskij. Det fortæller Johannes Møllehave spændende i et lydklip i bunden af denne artikel.
Alting skal gå så hurtigt nu om dage, der power nap’es og sorteres i kvalitetstid i ferier hvor man skal nå at opleve så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Der drikkes energi drikke og antallet af stress ramte er eksploderet.
Jeg har skrevet om det før. Søren Kierkegaard siger det meget rammende, sammen med Jan Monrad. En mand der har travlt er latterlig. I Kierkegaards matriarkalske København var det mænd der havde travlt, men i vore dage er kvinderne med. De travle hastværkere skynder sig hen til graven er Kierkegaards budskab.
Hvis videoen ikke vises her oven over, Tryk her.
Søren Kierkegaard fra “enten eller” første del:
»Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning. Naar jeg der for seer en Flue i det afgjørende Øieblik sætte sig paa en saadan Forretningsmands Næse, eller han bliver overstænket af en Vogn, der i endnu større Hast kjører ham forbi, eller Knippelsbro gaaer op, eller der falder en Tagsteen ned og slaaer ham ihjel, da leer jeg af Hjertens Grund. Og hvo kunde vel bare sig for at lee? Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ildløs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad Mere redde de vel ud af Livets store Ildebrand?«
Da jeg hørte at Dostojevskij var ludoman og har skrevet om det at spille i bogen Spilleren bestilte jeg straks et eksemplar hos antikvariat.net, men pas på, visse bøger kan være farlige.
