Jeg har i over længere tid været meget urolig og jeg vidste ikke rigtig hvad der var galt. Der er et eller andet uroligt i tiden, uden jeg kunne blive klog på hvad det var.
Det viser sig, at der formentlig er tale om en sum af tilfælde og erfaringer der gør mig urolig.
Der tales i disse dage om højreekstremister der lokker børn og unge ind i radikalisering via internettet og nogle prøver at realisere etniske udrensninger, fordi de har de læst, på dansk, at det skulle være en god idé. I kulturen i P1 tales der i dag om flere tilfælde, hvor folk der tjekker mobil under en teaterforestilling eller taler sammen ved samme lejlighed. I England måtte politiet gribe ind, under en Bodyguard musical, fordi nogle få ødelagde det for de mange. Når mobilen checkes lyser den op i salen og de andre bliver distraheret af lyset. Jeg oplever tit mennesker i S-toget der hører højt musik fra deres mobiltelefon og påpeger jeg dette, bliver jeg henvist til stillekupéen hvor der også støjes nu til dags. At sætte sine beskidte, for det vil de altid være, sko på s-tog sædet, det er der sgu ingen der er bekymret over mere, det gør de fleste.
For nylig havde jeg en episode i min lokale by gruppe på Facebook, hvor jeg lavede et opslag, om en episode fra mit lokale Bibliotek, hvor uledsagede børn spurgte en evnesvag mand, om han var børnelokker og til sidst mobbede de ham ud af biblioteket. Det gik op for mig, at min lokale by gruppe og vel i andre grupper, sidder mennesker der bare venter på et opslag, hvor de så kan rakke den skrivende ned og de forholder sig slet ikke til selve opslaget. Alt dette gør mig urolig og jeg tænker, at alle disse skærme med deres kollektive internet fora, skaber ikke noget godt, det skaber psykopater og sociale analfabeter. Det minder mig meget om bogen “Fagre nye verden” og også titlen passer godt til min nutid. Men også filmen “a clockwork orange” og filmen V for vendetta. Den der fornemmelse af at 2+2 giver, en 7 til 8 stykker. Der er noget der ikke stemmer. Under corona nedlukningen og da vi skulle lukke op igen, skulle mange og især skolebørn, lige finde ud af hvordan, det nu var at opføre sig sammen med andre.
De mange skærmtimer gør os afstumpede og følelseskolde, i en permanent isolation. Jeg synes det er uhyggeligt.
Der er et eller andet galt, men man ved ikke helt hvad det er. Jeg er førtidspensionist så jeg, lige som Søren Kierkegaard gjorde, observere i ro og mag mine omgivelser og jeg har tid til at tænke dybere over, hvad det er vi har gang i og det synes jeg ikke, vi i verdens såkaldte bedste land, skal være stolte over. Jeg bliver flov, når jeg ser mig omkring og samtidig lytter til mine medmenneskers opførelse.
Jeg har en hjemmeside ja og jeg har lavet og laver mange film, ved hjælp af computere. Jeg er uddannet datamekaniker, men synes bedre og bedre om bibliotekarerne end programmørerne. Apropos bibliotekarer – hold nu den hele fulde kæft, en larm der efterhånden er på mit lokale bibliotek, for børnene skal tidligt introduceres for det skrevne ord i en tidlig alder, programmeres og ensrettes skal de, til gode skatteborgere.
I den vestlige verden specielt er vi ved at uddanne hele befolkninger til skærmpsykopater. I frikvartererne er der helt stille, fordi fomo afhængigheden er lige så vanedannende som nikotinen og jeg med tiden håber jeg Henrik Rindum griber ind, for det her er et misbrug er uden lykkelig udgang. Afhængighed er ikke et spørgsmål om vilje, det er en sygdom. For at gøre noget ved dit problem, skal du erkende, at det er et problem.

Til sidst er der ingen der kan læse Kierkegaard, for koncentrationen er forduftet. Hvad er der tilbage – en fis i en transistor. Folk keder sig aldrig mere, med mindre de har mistet internetforbindelsen. Det bliver ikke tænkt så meget i disse dage. Hvad var der blevet af Niels Bohr hvis han og andre i hans tid, brugte al sin vågne tid på youtube eller Netflix, så havde vi måske ikke vundet over Hitler eller Japan. Den svenske statsminister så i Jens Otto Kragh’s kalender og spurgte Kragh: Hvornår her du tid til at fundere?
I Aldous Huxley’s bog “Fagre nye verden” dopper de sig i et Valium lignende stof, der kaldes Soma og staten værner borgerne mod overraskelser. Noget tilsvarende sker i vore dage og er måske årsagen til at mine landsmænd har svært ved at forholde sig til klima krisen og ændre adfærd og i stedet ignorerer fakta, der er foruroligende i en grad, der burde fører til mere logiske handlemønstre. Hvis vi havde tid til at tænke os mere om, ville vi måske også få lejlighed til at blive os selv bevidste. Søren Kierkegaard gjorde grin med mennesker der havde travlt. Han mente at folk ikke tog livet alvorligt. Jeg mener det samme.

Psykopater elsker internettet. Vi har aldrig før prøvet at slippe børn løs i en masse godt, men vi slipper dem også løs, i en teknologi der kan ødelægge deres liv for altid. Det er ikke lykken at blive berømt på bare en Xfactor sæson og det tager år og hårdt arbejde at blive god til noget og være kendt for andet end at du har været i TV. Aldrig har der været så meget økonomisk kriminalitet, som med internettet.
Fraværet af bøger og tale radio, gør os til en nation af Tivoli gæster.

Jeg ændre ofte holdning eller jeg kan pludselig ikke vælge side fordi jeg bliver oplyst og inspireret af at læse en bog eller avis eller lytte til P1, Radio4 og 24syv. Jeg oplyses om en vinkel på en sag, jeg aldrig havde fantasi til få idéen til selv. Nogle gange er det bare, en meget kort og præcis formulering, som jeg synes godt om.