Du er ikke bevidst om det mareridt landsmænd gennemlever nu. Men måske i morgen. Uret tikker.

https://digitaliseringen.it
Der er nogen der har skrevet om det før, for længe siden. Den i midten er sket i virkeligheden, den gang den blev skrevet. Nu er de alle sket i virkeligheden. Måske sker det for dig lige nu og du bliver først klar over, at du nu deltager i et levende mareridt, i morgen. Måske.

Digitaliseringen er udemokratisk og kapitalisme på steroider

Dine rettigheder er nu begrænset i en sådan grad, at jeg sammenligner det med de værste diktaturer. Hvis du bliver handicappet og ikke længere kan betjene en computer, eller det ikke interesserer dig, at sætte dig ind i hvordan sådan en virker, har du ingen rettigheder. 25% af befolkningen kan ikke finde ud af det, måske er det dig i morgen. Vi vil alle komme ud for det en dag, også jeg, hvis jeg lever længe nok og selv om jeg er endda er uddannet datamekaniker. Politikerne kommer også til at opleve Franz Kafka ånde dem i nakken, selv om det er dem der har opfundet Dansk Stasi A/S og har lavet lovgivningen der gør det muligt. Lad den rene kaste den første sten. Hvis jeg modtager en ydelse jeg ikke er berettiget til står sanktionen, jeg modtager, ikke mål med sanktionen som f.eks. Alex Vanopslagh fik, da han modtog ydelser fra staten, han ikke var berettiget til. Jeg kan som såkaldt almindelig borger ikke undskylde mig med, at jeg kendte ikke reglerne. Der falder brænde ned, der er Sveriges skove værdig.

Det er ikke et meme, men borgerlig propaganda. Øjet til venstre er tilført, citatet til højre er oprigtigt ment. Det er en bananrepublik værdig

video ovenfor

Danskerne bliver dagligt voldtaget digitalt, uden at bemærke det, imens de betaler skat, for at blive det. Når de opdager det, er der ingen kære mor. Vi er mange der prøver at fortælle om det, men folk tror ikke på det. De doper sig i indholdsløs underholdning. Aldous Huxley kaldte det Soma og Karl Marx ville kalde opium til folket.
I Orwell’s 1984 brugte big brother ikke resourcer på pøplen. De er uskadelige og hos Orwell gik de kun op i lottotal. De intellektuelle, de er farlige, de skal overvåges. I dag bliver alle overvåget. Amerika overvåger hele verden.

Danskerne vil ikke oplyses, de vil underholdes.

Hvad er et menneske?

Hvad er et menneske?, det er der ikke ret mange af de moderne mennesker der beskæftiger sig med, selvom det burde være vigtigt for alle. Krishnamurti sagde: at det sidste mennesket er interesseret i er at lærer sig selv at kende. Hvad er et menneske? – det beskæftigede Søren Kierkegaard sig med og måske også Dostojevskij. Det fortæller Johannes Møllehave spændende i et lydklip i bunden af denne artikel.
Alting skal gå så hurtigt nu om dage, der power nap’es og sorteres i kvalitetstid i ferier hvor man skal nå at opleve så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Der drikkes energi drikke og antallet af stress ramte er eksploderet.
Jeg har skrevet om det før. Søren Kierkegaard siger det meget rammende, sammen med Jan Monrad. En mand der har travlt er latterlig. I Kierkegaards matriarkalske København var det mænd der havde travlt, men i vore dage er kvinderne med. De travle hastværkere skynder sig hen til graven er Kierkegaards budskab.

Hvis videoen ikke vises her oven over, Tryk her.

Søren Kierkegaard fra “enten eller” første del:
»Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning. Naar jeg der for seer en Flue i det afgjørende Øieblik sætte sig paa en saadan Forretningsmands Næse, eller han bliver overstænket af en Vogn, der i endnu større Hast kjører ham forbi, eller Knippelsbro gaaer op, eller der falder en Tagsteen ned og slaaer ham ihjel, da leer jeg af Hjertens Grund. Og hvo kunde vel bare sig for at lee? Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ildløs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad Mere redde de vel ud af Livets store Ildebrand?«

Da jeg hørte at Dostojevskij var ludoman og har skrevet om det at spille i bogen Spilleren bestilte jeg straks et eksemplar hos antikvariat.net, men pas på, visse bøger kan være farlige.

>Man kan blive klogere på hvad et menneske er, ved at læse bøger

Jeg ønsker mig den i julegave. Jeg tror den er god

Om at have travlt

Det gælder for alle der kommer på hospice. Ingen af dem ønsker at arbejde noget mere, de ønsker alle at have mere tid sammen med deres kære.

Side 33.

I Søren Kierkegaard's bog fra 1843 “Enten Eller” første del, skriver han:
Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning. Naar jeg der|for seer en Flue i det afgjørende Øieblik sætte sig paa en saadan Forretningsmands Næse, eller han bliver overstænket af en Vogn, der i endnu større Hast kjører ham forbi, eller Knippelsbro gaaer op, eller der falder en Tagsteen ned og slaaer ham ihjel, da leer jeg af Hjertens Grund. Og hvo kunde vel bare sig for at lee? Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ildløs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad Mere redde de vel ud af Livets store Ildebrand?

Komikeren Jan Monrad udtalte, at han syntes, at en mand der havde travlt, var i hans øjne latterlig.

Uddrag fra Kristeligt-dagblad.dk 17/5-2023 interview med chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer:

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Vi fortaber os i præstationer i konkurrencesamfundet i stedet for at få taget den større diskussion om, hvordan man faktisk skal have det som menneske i det danske samfund. Samtidig med at vi har en samfundsøkonomi, som bare buldrer derudad med tårnhøj beskæftigelse, har vi altså også en masse unge mennesker, der ikke trives og føler sig utilstrækkelige. Vi har massiv fattigdom blandt børn i Danmark. Hvorfor accepterer vi det i et af de rigeste lande i verden?

Det siger mig noget om, at der er nogle snakke og nogle retninger i vores samfund, som vi ikke får taget hånd om. Hvad er det i vores samfund, vi har fået skabt, så de mennesker, der skal bære vores samfund videre, faktisk knækker under presset?

Vi taler meget om danske værdier som noget, alle er enige om hvad er. Og hvis det er en dansk værdi, at man skal arbejde sig selv ihjel, så tror jeg faktisk ikke, at alle danskere er enige. Der er mere i livet end at arbejde og præstere. Der er faktisk det ved livet, at bare fordi vi er i live, så er vi værdifulde i os selv. Så er vi nok. Og hele denne lidt filosofiske diskussion om den menneskelige værdi mener jeg, vi mangler at tage – også politisk. For hvad har det af politiske konsekvenser, at vi er nok – alene i kraft af, at vi er mennesker? Det synes jeg er meget interessant og også dilemmafyldt. For der skal selvfølgelig også produceres og så videre, men skal det være sådan her? Er det den bedste måde?