Om mig og min mission

Jeg hedder Claus Jensen og er 49 år gammel og er uddannet datamekaniker.
Men selvom jeg er uddannet programmør, er jeg alligevel skeptisk overfor de store offentlige EDB systemer,
men også menneskers afhængighed af mobiltelefoner og ikke mindst sociale medier, som ikke er sociale, men nærmere asociale.

Har du en skrivemaskine, du gerne vil af med, eller vil du gerne have en, vil jeg meget gerne hører fra dig. Kontakt. Eller hvis du vil interviewes (kun lyd), om dit forhold til digitaliseringen, så hører jeg meget gerne fra dig. Jeg vil også gerne interviewe dig om fordelene ved at bruge kontanter.

Min mission er at skaffe mig skrivemaskiner og sætte dem i stand og forære dem til nogle, der kan se fordelene ved at skrive breve i stedet for e-mail.
Vi skal sende nogle flere breve og have politikerne til at indse, at kvaliteten af vores
postvæsen er i dag blevet for ringe. Det er vigtig infrastruktur, vi er ved at hælde ud med det varme badevand.
Jeg ved godt at denne mission er op ad bakke, men en mission skal jo starte et sted og hvis der måske er nogen derude, der vil give en hjælpende hånd, så hører jeg gerne fra dig.

Mobiltelefoner med deres evige notifikationsalarmer giver stress og ødelægger koncentrationsevnen. Hvis man ikke kan koncentrere sig kan man ikke læse bøger. Den er en anden del af min mission: Jeg
vil gerne have at vi læser flere bøger.




Sådan en mobiltelefon bruger de danske soldater udstationeret i baltikum og i starten af James Bond filmen no time to die, bruger James Bond sådan én, men hans er blå. Hans agent kærestes er gul.

Noget jeg er storforbruger af, er podcasts. Det er en stor fordel ved digitaliseringen.

Du har måske ikke tænkt over det, men hvis du skal have en politiker i tale, skal man ikke sende en e-mail, for dem drukner de i, man skal sende et analog brev med postnord.
Dem får politikerne ikke så mange af og derfor er sandsynligheden for succes med et svar større.
Søg i din yndlings søgemaskine, på politikerenes navn efterfulgt af ordet folketinget, så kommer der et link til folketingets hjemmeside, hvor der står politikerens adresse på Christiansborg eller et ministerie.

At skrive breve på skrivemaskiner øger cybersikkerheden med 100% og jeg synes lyden af en skrivemaskine der skrives på, er fantastisk. Herbert Pundik, mangeårig chefredaktør på Politiken, kunne af samme grund ikke skrive på computer, han manglede lyden fra skrivemaskinen.
Den indiske ambassade er gået over til at skrive breve på skrivemaskiner, fordi det er for risikabelt at aflytte elektronisk kommunikation, sagde advokat Olav Willadsen i et radioprogram: Aflyttet fra det hæderkronede Radio24syv.
I dag kan man hører programmet med den danske podimo app installeret på sin enhed og trykke her. Eller du kan installere podimo og søge på aflyttet og så scrolle ned til ‘Digitale Brevbomber’ 31. Marts 2017. Det er gratis at hører radio24syv’s programmer på podimo.